Madpakker I græs På række
  • - Stedet, hvor tryghed, fællesskab og livsglæde er fundamentet, og hvor aktiviteter og sjove oplevelser skaber et godt sted at være. 

Læreplaner

Om Naturbørnehaven

Naturbørnehaven er beliggende i landlige omgivelser omkring 9 kilometer syd fra Støvring by og i umiddelbar nærhed af Gregers Krabbe Friskolen og i samme bygning som Vuggestuen.

Naturbørnehaven har til huse i en tidligere inspektørbolig, med en tilbygning opført i 2002. Her er ca. 200 kvadratmeter bygning at boltre sig på, samt en stor dejlig naturlegeplads indeholdende bl.a. en stor bålplads, et savbukområde, en vandbane, en sansehave, en mooncarbane og div. højbede. Desuden benyttes Rold skov, der ligger i baghaven, som ekstra pædagogisk rum. Der er desuden adgang til friskolens gymnastiksal, sløjd, musiklokale m.m.

Naturbørnehaven er løbende renoveret, bl.a. med nyt køkkengulv og nye vinduer i 2005

Naturbørnehavens menneskesyn

Vi ser mennesket som værende i besiddelse af en mangfoldighed af kompetencer og således i stand til at tage initiativer og vise selvstændighed lige fra fødslen.

Mennesket er et biologisk, psykologisk og socialt individ, og med sin særegne individualitet vil det i gensidigt samspil påvirke relationers form og indhold.

Endvidere fødes individet med forskellige udviklingspotentialer og vi er af den overbevisning, at det bør mødes med anerkendelse, herunder bl.a. empati, på en ligeværdig måde, hvorved den optimale mulighed for udvikling vil være til stede. Vi ser, at mennesket livet igennem har rettigheder til at sige fra, og at denne ret skal respekteres og ikke krænkes.

Naturbørnehavens læringssyn

Vi ser læring som en livslang proces, hvor menneskets forskellige kompetencer forandres og udvikles. For at der kan finde en læring sted, må der indgå flere dimensioner, som er indbyrdes afhængige af hinanden.

Børnene må opleve tryghed og anerkendelse i relationen. Ny læring må bygge på noget for børnene kendt. Børnene må være motiverede for at lære. Børnene må inspireres og udfordres i samspil og dialog med andre børn og voksne. Ny læring tilegnes via erfaring, erkendelse og selvinvolvering.

Små børn erobrer verden med støtte og hjælp fra andre børn og voksne. De læreprocesser der tilrettelægges, skal derfor være uformelle læreprocesser, som pirrer børnenes egen udforskertrang.

Ved at styrke børnenes stærke sider, giver vi dem selvværd og succesoplevelser, der giver lyst, mod og plads til at styrke og udvikle de mindre stærke sider.

Læringsstile

Alle mennesker lærer på deres egen måde. Det betyder, at den voksne skal være fleksibel i forhold til børnenes læring og bruge forskellige metoder.

Der er grundlæggende 4 forskellige måder at lære på.
Børn i førskolealderen er primært taktile og kinæstetiske, men de begynder i 5 -6 års alderen at udvikle både den auditive og den visuelle læringsstil.

Taktile = man lærer ved at røre og gøre.
Kinæstetisk = man lærer ved at bruge sin krop.
Visuel = man lærer ved at se og tegne.
Auditiv = man lærer ved at lytte og tale med andre.

Mål og metoder i det pædagogiske arbejde

Vores udgangspunkt er "Lov om pædagogiske læreplaner" indeholdende 6 temaer:

  1. Barnets alsidige personlige udvikling (personlige kompetencer)
  2. Sociale kompetencer
  3. Sprog
  4. Krop og bevægelse
  5. Naturen og naturfænomener
  6. Kulturelle udtryksformer og værdier.

Desuden:
Naturbørnehavens værdigrundlag og målsætning
Naturbørnehavens menneskesyn (som beskrevet ovenfor)
Naturbørnehavens læringssyn (som beskrevet ovenfor)

Herfra ønsker vi, i samarbejde med forældrene, at støtte børnene i deres udvikling og forberede dem på hele livet, herunder deres liv i skolen. Det vil vi gøre ved at vægte legen.

Hvordan styrker vi barnets personlige og sociale kompetencer? 

Børns leg
Legen er for os essensen for alt udvikling. Børn bearbejder alle oplevelser via leg. Det er her de bliver kloge på verden. Sociale regler, normer og spilleregler, udvikles her.

Vi mener, at det er vigtigt, at skabe rum og tid til legen. Det betyder, at vi i det daglige, i det omfang det er muligt under hensyn til de mere voksenstyrede aktiviteter, ikke vil afbryde børnene i deres leg.

I Legens have
Børn leger, når de leger
Gi'r livet genlyd i deres leg.
Vild og gennemtrængende eller dyster og rå
giver det genlyd - så længe det må
Alt hvad de tror og ved om det virkelige gør de til leg, det er det mærkelige. Voksne tror, at leg er tidsfordriv.
De ta´r fejl, for leg er liv.

Signaturen" KAJENN"

Når børn leger forlader de for en stund den virkelige verden, og ændrer den efter hvilke behov de individuelt måtte have brug for. De inddrager begivenheder fra virkeligheden, således at disse kan blive bearbejdet og forstået. Derved forsøger børnene at skabe mening i deres liv. Ligeledes vil børnene gennem legen få større kropsfornemmelse og gradvis udvikle deres intelligens.

Barnet vil blive bevidst om egne evner og begrænsninger og lærer gradvist at indgå i sociale sammenhænge med de spilleregler og koder som måtte indgå her. Sagt på en anden måde, vil barnet lære at omgås andre. Det vil lære at følge regler og løse konflikter. Der knyttes venskaber, hvilket er af overordentlig stor betydning i deres liv, og kan være det vigtigste værn mod mobning, udelukkelse og isolation.

Legen og dens indhold er vigtig i forhold til børnenes muligheder for at begå sig i børnehaven, skolen, arbejdslivet, fritiden - med andre ord for børnenes livskvalitet.

På grund af ovenstående er det vigtigt, at vi pædagoger i Naturbørnehaven skaber de rette forudsætninger og betingelser for legen. Det gør vi bl.a. ved at:

  • værne om børnenes lege, ved at give dem tiden til og muligheden for uafbrudte legeforløb.
  • være åben og sige "Ja" til børnenes ideer og f.eks. give dem ideer til rekvisitter som de kan inddrage i legen.
  • være igangsættere til en leg, og ved selv i forskellige situationer, at være aktiv deltagende i børnenes leg.
  • indrette Naturbørnehavens rum, så disse indbyder til forskellige former for leg og dermed opfylder de individuelle behov børnene har. Sørge for at div. materialer og rekvisitter er placeret i børnehøjde, således at disse er tilgængelige for barnet selv.
  • være troværdige og tillidsfulde voksne, som dag efter dag forsøger at skabe et trygt og rart fundament for barnet. Desuden er det vores opgave at træde til, hvis legen ikke fungerer eller hvis enkelte holdes udenfor. Det er os voksne som hjælper med at løse konflikter, hvis de ikke selv magter det, samt os der støtter og hjælper børnene med at finde nye muligheder. 

Pædagogik er også dannelse

Dannelse handler ikke kun om at holde bordskik, men handler også om værdier. Netop de værdier vi gerne vil give videre til vores børn, og som er med til at gøre dem til de personer de er, og dem de bliver som voksne.

Vi har i Naturbørnehaven valgt, at sætte fokus på 4 værdibegreber:


1. Børnene oplever tryghed
Definitionen af tryghed er for os: indre ro, uden bekymring, det er fundamentet/ grundvolden i tilværelsen i barnets hverdag. (Det er en forudsætning at barnets fysiske, trygheds- og sikkerhedsmæssige behov opfyldes for at barnet kan mestre sit liv og tackle de utallige valgsituationer, det bliver kastet ud i, dels behovet for anerkendelse og respekt fra omverden. Trygheden er også vigtigt for barnets selvrealisering. Her tænkes på behovet for skabertrang og kreativ virkelyst. Et barn skal føle tryghed, når det aktivt indgår i kreative lege med andre børn)

Hvordan vil vi som pædagoger i Naturbørnehaven give barnet oplevelsen af at have tryghed ?

  • ved f.eks. at være forudsigelige for det enkelte barn
  • være troværdige og tydelige i vores handlinger
  • se og høre det enkelte barn og have indføling i barnet
  • at give barnet mulighed for selvbestemmelse/ medbestemmelse (indenfor strukturerede rammer og selvfølgelig set ud fra barnets udviklingstrin)

2. At indgå i forpligtende fællesskab
Definitionen af forpligtende fællesskab er for os: formå at være i gensidig relation, at have tolerance. være social, samarbejde, fordybelse, indgå kompromiser, venskaber, have omsorg og ansvar.

 Hvordan vil vi som pædagoger fremme et forpligtende fællesskab?

  • vi skal være tydelige rollemodeller.
  • lære børnene, at aflæse andre børns sindsstemninger og reagere derefter.
  • give børnene en følelse af, at det de bidrager med kan bruges i/er af betydning for fællesskabet.
  • få børnene til at åbne øjnene for hinandens kompetencer, at vi alle kan noget forskelligt og at det kan bruges.
  • stille krav om aktiv deltagelse i dagligdagens praktiske gøremål og sociale relationer.

3. Udfordringer
Definitionen af udfordringer er for os: en positiv stimulering af barnets viden og kunnen. Udfordring er med til at udvikle. Hvis der ikke er udfordringer vil der ikke ske så meget og det vil ikke være så spændende.

 Hvordan vil vi som pædagoger i Naturbørnehaven sikre udfordring?

  • give barnet opgaver, afstemt efter hvor langt de er i deres udvikling.
  • vi stiller spørgsmål og tager alle svar seriøst, finder svar i bøger osv. Er medoplever og medundersøger.
  • vi vil huske, at "hver gang vi gør noget for barnet som det selv kunne have gjort, stjæler vi lidt af dets udvikling".,
  • vi vil ruste børnene til at klare konflikter selv, selvfølgelig sørge for at de ikke lider overlast.
  • indrette de fysiske rammer således, at børnene ved egen hjælp kan udfordrers, både udviklingsmæssige og kreativt.
  • vi vil ud fra børnenes egne interesser/hvad der rører sig børnene imellem, tage forskellige temaer op.
  • vi vil have fokus på hvilke indsatsområder børnegruppen udviklingsmæssigt kan have brug for, og ud fra dette tage temaer op.
  • vi vil motivere ved egen interesse og arrangement.

4. Selvfølelse
Definitionen af en stærk selvfølelse er for os: at barnet/personen er bevidst om de forskellige sider af sig selv og sin egen formåen, og er i stand til at gøre brug af denne erkendelse i relationen/samspillet med andre. Det er først i relationen med et eller flere mennesker, at barnet lærer, hvem det selv er og hvad det kan. Kort sagt, bliver bevidst om egen individualitet.

Hvordan vil vi som pædagoger i Naturbørnehaven udvikle barnets selvfølelse?

  • som pædagog skal vi hele tiden bruge os selv i den gensidige relation - hvorfor vi hele tiden skal lade os udvikle i takt med den forståelse, viden og det kendskab, vi erhverver os omkring det enkelte barn.
  • vi prioriterer dokumentation af barnets daglige oplevelser via billeder, som dagligt sættes ind i billedmappen, da vi mener, at denne synliggørelse af egen og andres kunnen og gøren, underbygget af dialog, er med til at styrke barnets selvfølelse og individualitet.
  • vi voksne viser det enkelte barn accept og forståelse, hvilket er med til at give barnet en oplevelse af at være en del af fællesskabet. Dette medfører endvidere, at børnegruppen oplever en større accept og forståelse af hinanden.
  • vores udgangspunkt er, at alt kan lade sig gøre, så længe hensynet til den enkelte ikke går ud over fællesskabet.
  • vi sætter fokus på positive episoder og anerkender barnets følelser. Dette er dog ikke ensbetydende med, at vi accepterer handlingen som udløste følelsen.
  • vi har fokus på, at børnene deler positive oplevelser og får skabt relationer der også kan være drivkraften til forsoning, når de bliver uvenner.
  • i relationen er vi som voksne oprigtige og nærværende og lader os ikke unødigt forstyrre i samværet. Vi vægter den gensidige respekt højt.

Hvis vi kan give alle Naturbørnehavens børn vores værdibegreber (tryghed, indgå i forpligtende fællesskab, tag imod udfordringer, en stærk selvfølelse) med i bagagen, har vi rustet dem godt til senere udvikling og læring - kort sagt, til livet.

Sproglige kompetencer

Vores definition af sprog:

Sproget er det vi udtrykker verbalt eller nonverbalt. Det er det vi siger og skriver eller kreativt udtrykker. Men det er også det signal vi konstant udsender via vores kropssprog.

Sproget er det redskab vi benytter til at udtrykke egne tanker og følelser, men også det vi bruger for at forstå andre, og den verden vi er omgivet af. 

Hvordan styrker vi barnets sproglige kompetencer?

I vores pædagogik vægter vi det sproglige udtryk højt. Det være sig både det verbale og nonverbale sprog. Vi taler meget og lægger vægt på at lære børnene at deres mening gælder, men også at de andre har den samme ret.

Vi lærer børnene at stoppe op og aflæse hinandens kropssprog, og sætte ord på det de ser og tror, at kammeraten tænker og føler. Vi lærer børnene at udtrykke sig ved hjælp af forskellige kreative materialer, det være sig maling, tegning, ler og lign.

Vi taler "højt" om det vi foretager os med barnet. F.eks "nu sidder jeg her, imens du tager dine støvler på" - en måde at sprogstimulere på.

I vores daglige aktiviteter hjælper vi børnene med at skærpe deres sanser. Jo flere sanser børnene bruger (ser, hører, lugter, føler, smager) des bedre fæstner indtrykkene sig og begreber tillæres.

Allerede i modtagesituationen oplever barnet, at sproget er et brugbart redskab til kontakt med omverden. Her er det i første omgang barnet vi samtaler med om hvordan morgenstunden er forløbet, hvad barnets har oplevet siden dagen før o.lign. Dette understreger, at det er barnets "arbejdsplads". Det udvikler barnets tankegang og sprog, og sætter barnet i fokus.

I den daglige rundkreds, lærer barnet at vente på tur i forhold til dialogen, lærer at fortælle om egne oplevelser i større forum. Komme med bud på spørgsmål, optræde for hinanden hvor de bruger sproget og nye ord. Vi tæller drenge/ piger/ alle. Vi snakker farver, leger huskelege, synger nye og gamle sanglege.

Samtidig med at børnene leger, erkender og tilegner de sig sprog. Vi siger rim og remser (indfaldsvinkel til senere læsning, idet børnene bliver opmærksomme på endelser og dermed senere lettere kan genkende "lydpakker"). Ved bud på den voksnes spørgsmål er der ingen forkerte svar, alle bud kan bruges på en eller anden måde. Det styrker børnenes selvfølelse, så de tør komme med en sproglig formulering.

Der bliver bevidst arbejdet med kropssproget som kommunikationsform. Gennem små øvelser og forskellige former for drama og teater lære børnene at aflæse og udtrykke forskellige sindsstemninger.

Vi har fælles maddage, hvor vi i små grupper snakker om maden - hvor den kommer fra, hvordan den tilberedes. Her udvikles og observeres sprog og begreber.

I små grupper bager vi med børnene. Her lærer børnene bl.a. begreber som mål og vægt. I den daglige hviletime høres historie, som træner barnets lytteevne.

Vi arbejder løbende med skiftende planlagte temaer. Det kan være aktiviteter der retter sig mod årets gang eller højtider, eller det kan være aktiviteter der tager udgangspunkt i hvad børnegruppen eller personalet p.t. er optaget af, eller temaer som bevidst understøtter et barns brug for en ekstra indsats. Her lærer børnene nye begreber indenfor det valgte tema. Her fortælles også på skift om det børnene ved på forhånd, og hvad de gerne vil have vi undersøger.

Vi låner skønlitteratur og opslagsbøger om det aktuelle emne, og finder ved fælles hjælp frem til det vi leder efter. Vi øver de forskellige farver, forståelsen for mængder og tal, begreber som "det samme som" og "forskellig fra" samt oppe, nede, under, over, foran og bagved. Børnene får indimellem små opgaver med hjem, som de så kan fortælle om dagen efter.

Vi snakker om fælles oplevelser ud fra de billeder vi dagligt tager. Billederne sættes i mappen og er genstand for megen samtale både børnene imellem og barn/voksen imellem. Vi lægger meget vægt på omgangstonen. Dagligdagen her i Naturbørnehaven skal gerne bære præg af, at her er en positiv ånd, hvorfor måden vi ser og taler til hinanden, både børn og børn imellem, men også børn/voksne imellem og de voksne indbyrdes, spiller en afgørende rolle. Kommunikationen skal derfor gerne foregå med åbenhed og respekt for hinanden. Vi forsøger at opnå et "stuerent" ordbrug.

Det er vigtigt, at få børnene i dialog med hinanden i konfliktløsning, så det ikke er den voksne der bestemmer, men at børnene belyser situationen overfor hinanden og evt. med hjælp fra den voksne bliver venner igen. De lærer at sætte ord på følelser, samt at udtrykke og aflæse stemninger

Natur og naturfænomener

Vores definition af natur og naturfænomener

Naturen er hele det rum, som omgiver os i Naturbørnehaven. Det er planter, træer, jord, vandet, vejret, og dyrelivet. Fænomenerne er hvordan førnævnte kontinuerligt påvirkes og forandres f.eks. i form af årstider, en regnbue, en orkan som vælter vores træer som var de tændstikker, og når solsortemor med lethed kan genkende netop den busk hendes rede er placeret i. Ligeledes hvordan vi som mennesker, kan eksperimentere, udforske og påvirke naturen. Her kan vi med andre rekvisitter lære om og arbejde med form, tal, tyngdekraft, farver osv.

Hvordan styrker vi barnets kendskab til naturen og naturfænomener?

Naturbørnehaven er en institution som ligger i et naturskønt område, med marker og Rold skov som nærmeste nabo. Vi har en stor skøn naturlegeplads og "vores eget" område til rådighed i den nærliggende skov.

Vi vægter udelivet højt, da vi her ser mange andre ressourcer og anderledes rammer, end dem indelivet kan tilbyde. Vi mener, at det er vigtigt for børns sundhed, at de kommer ud i naturen hvor de både får frisk luft og får sig rørt. Der er andre former for leg udendørs, andre materialer der udforskes. Især drenge har brug for større udfoldelser for at få brugt deres "krudt". De lærer også andre spilleregler og har andre grænser overfor hinanden.

Vi bruger legepladsen og naturen omkring os som et ekstra pædagogisk rum og ser mulighederne i dets faciliteter og rekvisitter f.eks. maler vi med blomster, blade og jord. Vi lader børnene lege i mudder osv.

Vi lærer børnene at respektere og værne om naturen og miljøet. Lærer børnene via 1. hånds oplevelser om dyrelivet, solen, vinden, vandet osv. Vi laver aktiviteter, hvor der udforskes og eksperimenteres, uden at nogen eller noget lider overlast.

Vi arbejder med temaer som fremmer forståelsen for, og begreber om den natur og de fænomener, som børnene dagligt møder.

Legepladsen, som vi ser som en forlængelse eller tilbygning af vores hus, er indrettet så børn i forskellige aldre, med deres individuelle behov, kan blive udfordret på netop deres niveau. Her er der mulighed for at få pirret alle sanser i vores sansehave, og grov og fin motorikken bliver stimuleret ved de forskellige faciliteter. Nysgerrigheden bliver vækket og grænser måske overskredet/ flyttet, når de ved musklernes kraft får flyttet en stor sten og dyrelivet pibler frem.

Mindst en gang ugentlig året rundt laver vi bål. Her lærer børnene at tænde bål og med forsigtighed at holde gang i ild og gløder. Der tilberedes ofte mad over bål.

Vi sår og tilplanter vores højbede og børnene er med i hele processen fra frøet bliver lagt til gulerødderne skrælles og eventuelt bruges til vores maddage.

Kulturelle udtryksformer og værdier

Vores definition af kulturelle udtryksformer og værdier

Forståelse for egne og andres ståsted og livsopfattelse, og måden hvorpå dette bliver udtrykt.

Hvordan styrker vi barnets kulturelle værdier og udtryksformer?


Kulturelle samværsformer

I Naturbørnehaven er vi nærværende, troværdige og tydelig i vores handlinger. Respekten for hinanden børn og voksne imellem, børn og børn imellem, voksen og voksen imellem er udgangspunkt for alt samvær. Vi bygger vores samvær op omkring det forpligtende fællesskab, hvor det at kunne være i en gensidig relation, at have tolerance, være social, at kunne samarbejde, at kunne fordybe sig, indgå kompromiser, have venskaber, kunne drage omsorg og kunne tage ansvar, er vigtige egenskaber.

For at kunne leve op til dette, er det vigtigt at alle er istand til at lytte til hinanden. Dette fremmer vi bl.a. i rundkredsen, hvor man bliver hørt på skift, og hvor man derfor må vente på tur. Det samme gør sig gældende i spisesituationen, hvor der øves i at samtale efter tur (dialog).

Dagligdagen i Naturbørnehaven bærer præg af, at her er en positiv ånd, hvorfor måden hvorpå vi ser og taler til hinanden, både børn og børn imellem, men også børn, voksne imellem og de voksne indbyrdes spiller en afgørende rolle. Kommunikationen skal derfor foregå med åbenhed og respekt for hinanden. Vi forsøger at opnå et "stuerent" ordbrug.

Når så mange bøm og voksne er samlet på et sted, kan det ikke undgås at uenighed opstår. Et langt stykke hen ad vejen mener vi, at "konflikter" er et positivt problem. Det er bl.a. her vi lærer at ting kan ses og opleves på forskellige måder, opnår større social forståelse, får forståelse for empati. Det er her vi lærer at sige fra og til. Det er vigtigt at få børnene i dialog med hinanden i konfliktløsning, så det ikke er den voksne der bestemmer, men at børnene belyser situationen overfor hinanden og bliver venner igen. Evt. med hjælp fra den voksne.

Kreative udtryksformer

l indretningen af Naturbørnehaven bestræber vi os på, at have et alsidigt udvalg af materialer i børnehøjde, således at disse er frit tilgængelige. Grunden til dette er, at børnene herved bliver inspireret til at udtrykke sig. Får lyst til at eksperimentere og øve sig, og afprøve sig selv i forhold til et bredt spekter af kreative udtryksformer, enten på eget initiativ eller sammen med en voksen.

Både i de mere planlagte temaforløb og i hverdagens daglige aktivet giver den voksne børnene et kendskab til forskellige materialers brug og egenskaber, og støtter dem i deres udfoldelser.

Børnenes udtryk vil ofte være at se i Naturbørnehaven f.eks. som en del af en temabestemt udstilling. Vi tror på, at vi derved er med til at danne fundamentet for, at det enkelte barn også senere i livet kan benytte sig af sin kreativitet som udtryksform

Musik og drama som udtryksform

I Naturbørnehaven er en del af rummet indrettet med scene og teater spejle med dertil hørende udklædnings tøj og hånddukker.

I forbindelse med at vi holder vores rundkreds, lærer vi børnene om vores traditioner og kultur. Der læses nye og gamle eventyr/historier der relatere sig til årstider og højtider. Der synges nye og gamle sange og leges sanglege.

Nogen gange dramatiseres eventyr, hvor børnene er artister og den voksne er fortæller. Børnene lærer her at stå frem og formidle et budskab foran andre og blive bevidst om egne og andres kompetencer.

I forbindelse med særlige arrangementer indøver børnene sange eller små skuespil, som de så træder op med overfor søskende og forældre og bedsteforældre. Vi har særlige mærkedage, som f.eks. valdemarsdag, dronningens fødselsdag m.m. og vi holder traditioner i hævd såsom jul og fastelavn.

Vi mener, at børnene herved bliver bevidste om danske værdier og normer og at de samtidig lærer om hvem de er, og hvor de kommer fra, samt hvad der gør os og vores land anderledes fra fremmede kulturer. Samtidig giver vi børnene et konkret kendskab til forfattere og tekst forfattere. I perioder arrangerer vi musiske forløb, hvor børnene får tilbud om at synge, spille på instrumenter og lege diverse sanglege.

I perioder arbejdes der med bestemte temaer, hvor der indhentes ekspertise udefra eks. høst, Indianer, gøgl.

Vinduet til "verden"

I det daglige har vi et tæt samarbejde med nærmiljøet. Skolen og denne faciliteter er en naturlig del af vores pædagogiske miljø. Pensionist foreningen kommer og hjælper os med julebagning. I forbindelse med vores temaer gør vi brug af de muligheder nærmiljøet byder f.eks. besøger vi gårde.

Vi formidler områdets rige lokale historie, sagn og kultur, såsom flyverstenen, gravhøjene, kirken, trolde stenen, og stendigerne som netop er karakteristiske for vores lokal område.

Med dette giver vi børnene et kendskab til det område de dagligt færdes i, og samtidig erhverver de sig en viden om miljøet som omgiver dem.

Krop og bevægelse

Vores definition af krop og bevægelse

At lære at accepterer og forstå/ blive bevidst om sin krops muligheder og begrænsninger og opleve glæde og begejstring ved at bevæge sig og lade sig udfordre med alle sanser.

Hvordan styrker vi barnets krop og bevægelse

Udeliv og udeleg vægtes højt i det pædagogiske arbejde. Vi har en dejlig naturlegeplads, som er bygget op, så den udfordrer og styrker det enkelte barns motorik og balance. Terrænet er ujævnt og i flere niveauer. Der er indrettet kørebane, graveplads, urtehave, sansehave, legehuse, kravle og klatre træer. Vi har også boldbane og asfaltbane, hvor der er mulighed for at lege f.eks. "hoppe i mand" og spille hockey. Desuden benytter vi ofte den nærliggende skov som rum. En tur i skoven er ensbetydende med blød og hård skovbund, træstubbe og grene som skal forceres osv. Alt sammen styrker det barnets sanser, motorik, balance, koordination og smidighed.

Vi gør brug af skolens gymnastik sal, hvor der laves øvelser og leges lege som er med til at styrke barnets kropsbevidsthed. Ved at gøre brug af gymnastiksalen som rum, har pædagogen bedre mulighed for at observere og sætte ind med en mere specifik indsats. Endvidere er der i Naturbørnehaven indrettet et puderum med forskellige puder og sanse/balance redskaber, hvor børnene frit kan boltre sig udenfor voksenøjne.

Vi afholder hviletime hver dag. Her finder de madrasser og tæpper frem og lægger sig på gulvet. Rummet bliver mørklagt og stille musik, nogen gange en historie, bliver sat på båndoptageren, eller den voksne læser højt eller synger, og så er der afslapning i 20-30 minutter. Børnene må gerne medbringe egen pude/dyne og evt. bamse. Vi mener, at det er sundt at slappe af midt på dagen. Børnene kobler fra for alle dagens gøremål, der kræves ikke noget af en, man slapper af og hygger sig med sin medbragte bamse eller pude. Enkelte børn benytter pausen til en lille lur. Vi mener, at denne aktivitet kan være med til at børnene opnår en større kropsbevidsthed og mindske stress i børnenes dagligdag, og vi håber også, at vi med det er med til at lære børnene et redskab til at koble fra i en hektisk verden, hvor formidling og aktiviteter foregår i lynhurtige klip.

Vi har maddage, hvor vi serverer et bredt udvalg af fødevarer. Vi køber f.eks. en hel fisk, fileterer den, hakker den og steger fiskefrikadeller. Børnene lærer hvor maden kommer fra, og hvad der er sundt. Nogen overskrider grænser ved at røre ved indmad og råt kød. Finmotorikken udvikles ved at forme frikadeller, skrælle gulerødder, forme boller, spise med kniv og gaffel osv.

I de daglige kreative aktiviteter udfordres og styrkes børnenes finmotorik og koordination. At male med en pensel, forme en lerfigur, snitte en pind, sætte perler på snor. Det er alt sammen med til at udvikle det enkelte barn.

Udsatte børn

Vores definition af udsatte børn:

Det er børn der permanent har særlige behov eller børn der midlertidig har ekstra behov.

Hvordan understøtter vi udsatte børns læring?

Vi vil i vores daglige pædagogiske praksis have fagligt fokus på og kompetencer til at "spotte" børn der viser tegn på, at de har behov for en ekstra eller anderledes indsats for en fortsat positiv udvikling. Vi vil se og forstå de børn der udsender signaler om, at de har vanskeligheder, som de må have hjælp til at overvinde.

Med barnet i centrum, vil vi i åben dialog i samarbejde med forældrene og om nødvendigt, ved inddragelse af øvrige relevante samarbejdspartnere, finde det tilbud/den indsats, som er bedst for barnet og som barnet profeterer af og som i det omfang det er muligt, kan rummes indenfor Naturbørnehavens rammer uden at tage ressourcer fra den øvrige børnegruppe.

Til hjælp i vores pædagogiske praksis anvender vi følgende:

  1. Et tæt forældresamarbejde baseret på åbenhed og tillid.
  2. Iagttagelser.
  3. Sparring med kollegaer.
  4. Benytter os af pædagogisk psykologisk rådgivning.
  5. Naturbørnehavens kostpolitik.