Madpakker I græs På række
  • - Stedet, hvor tryghed, fællesskab og livsglæde er fundamentet, og hvor aktiviteter og sjove oplevelser skaber et godt sted at være. 

Hverdagen

Vi åbner hverdag kl. 6.15 og morgenåbneren starter med at stille morgenmad frem til de børn, der ikke har nået at spise hjemmefra og de børn, som bare godt kunne tænke sig lidt mere.

Der er også mulighed for, som forældre, at få sig en kop kaffe eller the, inden man tager afsked med sit barn. 

Vi bestræber os på at hilse ordentligt og personligt på det enkelte barn dagligt, da vi mener det er vigtigt, at man bliver set og budt velkommen

Madpakker

Når børnene kommer skal de stille deres madpakke i køleskabet ved køkkenet. Børene må gerne i løbet af formiddagen finde deres madpakke frem og sætte sig i køkkenet og spise en enkelt mad.

Efter klokken ca. 10.30 beder vi dem vente til frokost, som vi spiser klokken 11.00 -11.30 (se i øvrigt Naturbørnehavens kostpolitik).

Det er vigtigt, at der er navn på madkassen så barn og personale nemt og hurtigt kan finde den rigtige madkasse.

Formiddagen

Klokken 7.30 bliver morgenmaden sat væk og så er der tid til leg indtil vi går i rundkreds kl. 9.00

Vi opfordrer til, at børnene er her inden vi begynder på vores rundkreds. Til rundkreds får børnene lidt frugt. De er selv med til at gøre det klart og det er også dem, der står for at dele det rundt samt at samle affald.

Til rundkredsen har vi to faste punkter, som er ugens rim og ugens sang. Herudover kan der forgå alt mellem himmel og jord.

Vi snakker om årstider, ugedage, højtider, vejr, farver, tal, hvad børnene har oplevet, vi leger og meget mere. Som afslutning fortæller vi, hvad der skal foregå i naturbørnehaven den pågældende dag.

Ugens program/faste aktiviteter

Vi har tilbud om aktiviteter til børnene alle ugens dage. Mange af vores aktiviteter er frivillige, men der er også aktiviteter, man skal være med til f.eks. turdage m.m.

Programmet har en grundstruktur, men den ligger ikke mere fast end, at vi kan være impulsive og lade børnenes ønsker, behov og ideer komme forud for en planlagt aktivitet.

Lige nu ser vores uge således ud:

Mandag: udeformiddag med "morgenmad". Efter weekenden lader vi børnene mødes ude, hvor der er albuerum og højt til loftet. Vi laver morgenmad, som bliver serveret på legepladsen. Det kan bestå af havregrød, øllebrød, koldskål, mannagrød eller lign.

Tirsdag: Bagedag. Her tages børnene på skift børnene med i køkkenet og bager.

Onsdag: Er en dag overladt til fantasien som jo bekendt ikke kender grænser.

Torsdag: Er blevet vores faste turdag. Så er det på med rygsækken og madpakkerne kommer i.. Oftes går vi i skoven hvor vi har flere områder vi kan færdes i. det kan også være vi tager på gårdbesøg eller en tur til gadekærret og "fisker"

Fredag: Denne dag står åben for spontane ideer. Det kan være vi arbejder med leg og læs - en måde at arbejde med det skrevne sprog på førskole niveau eller også er det ofte her vi laver kreative ting.

Vi har også en maddag og en smør-selv dag om måneden. Til maddagene køber naturbørnehaven ind og vi laver maden sammen med børnene. Til smør-selv dagene sørger naturbørnehaven for brød og smør og så kommer børnene med hver deres bidrag (der bliver sat en seddel op med, hvad der skal bruges)

En gang om måneden er der forældrekaffe, hvor vi byder på kaffe/the og brød og, hvor man har mulighed for at mødes og hygge sig med forældre, børn og personale. Vi holder det skiftevis om morgenen og om eftermiddagen og det er oftest børnene, der bager hertil.

Spisetid

Omkring klokken 11.00 spiser vi madpakker og, hvis vejret tillader det, gør vi det ude på terrassen, på legepladsen eller i skoven.

Børnene er med til at gøre klar og de rydder op efter sig selv - .

Vi spiser alle samtidigt og praktiserer en mild form for bordskik. Sker det, at vi spiser inde, går vi altid ud efterfølgende.

Hviletime

Når klokken er ca. 13.30 går alle børn ind til hviletime. Her ligger de på en madras mens der bliver læst, sunget, fortalt historie eller spillet afslapnings-musik på cd.

Børnene må gerne medbringe deres egen bamse, som de kan ligge og putte sig med. De børn, som har brug for en regulær middagssøvn bliver puttet i samme rum lidt tidligere.

Frugtordning

Vi har en frugtordning i Naturbørnehaven. Der betales 100 kroner pr. måned og pengene opkræves sammen med betalingen for naturbørnehavepladsen.

Vi køber økologisk frugt, og børnene får frugt både formiddag og eftermiddag. Om eftermiddagen bliver der altid suppleret med noget brød. Oftest rugbrød med smør og leverpostej eller syltetøj. Herudover dækker frugtordningen også en del af udgifterne til mandagsmorgenmaden og div. maddage.

I øjeblikket fra okt`12 har vi lavet en prøve ordning med eftermiddagsmaden. Vi får noget forskelligt hver dag således at madplanen ser nogenlunde sådan ud: Mandag = rugbrød

Tirsdag= Nybagt brø. Onsdag= frugtgrød el grøntsager. Torsdag= suppe. Fredag = hyggemad. Vi oplever børnene prøver mange forskellige ting og i en større forsamling af ens kammerater er det nemmere at smage på nye og ukendte ting.

Skiftetøj

Da vi er en naturbørnehave og opholder os ude stort set altid er det af stor betydning for børnenes velbefindende, at de altid har det tøj de måtte få brug for.

Hos os betyder det, at der skal være tøj der passer til vejr og årstid. Det kan f.eks. være en god ide med to flyverdragter, ekstra vanter m.m.

Der skal også være skiftetøj, hvis de en dag vælter et glas vand eller leger i en vandpyt, og også tøj nok til at dette kan ske to gange på en dag.

Så skal der altid være tydelig navn i alt fra strømper til underbukser til madpakker, det er umuligt at huske og evt vide for personalet samt vikarer hvilket tilhøre hvem.